Pressemeddelelse -

TüV-tests* bekræfter: Atlas Copco Cobra™ Pro håndholdt motorhammer leverer bedre resultater for hånd- og armvibrationer samt slagenergi.

TüV-tests* bekræfter: Atlas Copco Cobra™ Pro håndholdt motorhammer leverer bedre resultater for hånd- og armvibrationer samt slagenergi.

Atlas Copco i Sverige har for nylig gennemført en sammenlignende undersøgelse af komforten og
sikkerheden for håndholdte mejselhamre under tilsyn fra TÜV Nord. Undersøgelsen omfattede 3 tests: en 3-akset vibrationsmåling på Dynaload absorber (i henhold til ISO 28927 - 10:2011), en 3-akset vibrationstest under virkeligt arbejde på beton udført af 3 operatører (i henhold til ISO 5349 - 2:2001) og en energimåling af virkelig slagstyrke på Dynaload (i henhold til ISO 2787).

Testene viste, at hånd- og armvibrationsværdierne for Cobra™ Pro er 3,8 m/sec2 på Dynaload og 5,8 m/secved virkeligt arbejde på beton. Ud over den øgede komfort og sikkerhed for operatøren viste Cobra™ Pro, at den kan levere en slagenergi på 61 Joule og 1470 W effekt i mejslen.

TÜV-testresultaterne viser endnu bedre ydeevne for hånd- og armvibrationer og slagenergi, end
Atlas Copco nogensinde har hævdet. Resultaterne vidner om Atlas Copcos konstante arbejde med innovation og produktforbedringer, som resulterer i højere produktivitet for Atlas Copcos kunder og øget komfort og sikkerhed for operatørerne. Dette i kombination med lave emissions- og støjniveauer gør den benzindrevne Cobra™ Pro motorhammer til det ideelle værktøj til brydning af stærk beton, asfalt opbrydning, gravning i hård og frossen jord, komprimering og nedramning af ankre osv.   

Yderligere information samt fuldstændige TÜV-testrapporter: Kontakt venligst
cobrapro@atlascopco.com Mere produktinformation kan findes på www.cobra-pro.com

*Atlas Copco Construction Tools AB i Kalmar, Sverige, udførte en sammenlignende test under tilsyn fra TÜV Nord. Alle trin i processen fra forberedelse til test og målinger blev udført i overensstemmelse
med TÜV Nords anmodninger. Yderligere information kan findes i TÜV Nords testrapporter, som kan modtages ved blot at sende en e-mail til cobrapro@atlascopco.com

 


Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • atlas copco construction technique scandinavia
  • atlas copco

Atlas Copco er en industrikoncern, som er globalt markedsledende inden for kompressorer, ekspandere og luftbehandlingssystemer, bygge- og mineudstyr, maskinværktøj og monteringssystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktivitet. Virksomheden blev grundlagt i 1873, har hovedsæde i Stockholm, Sverige og er globalt repræsenteret i mere end 170 lande. I 2012 havde Atlas Copco omkring 39.800 medarbejdere og en omsætning på SEK 90,5 mia. (EUR 10,5 mia.). Få mere at vide på www.atlascopco.com

Atlas Copco Construction Tools er en division inden for Atlas Copcos forretningsområde for byggeteknik. Divisionen udvikler, fremstiller og markedsfører hydraulisk, pneumatisk og benzindrevet udstyr til nedbrydning, genbrug, kompaktering, stenboring og betonbearbejdning. Produkterne
markedsføres og sælges under flere varemærker gennem en verdensomspændende salgs- og serviceorganisation. Divisionen har hovedkontor i Essen, Tyskland og har produktionsenheder i Europa, Afrika og Asien.

I 2013 kunne Atlas Copco, vurderet som en af verdens mest innovative, bæredygtige og etiske virksomheder, fejre 140 år med lønsom vækst. I begyndelsen fremstillede virksomheden produkter til jernbaner, men kernen i Atlas Copcos aktiviteter går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første kompressorer, værktøjer og stenboremaskiner blev fremstillet. I dag er Atlas Copco Group markedsledende inden for disse og mange andre områder. Atlas Copco støtter kunder i 180 lande med egne aktiviteter i 90 lande. Læs historien om en virksomhed, der tror på, at "der altid findes en bedre måde" på www.atlascopco.com/history


Kontakt

Hanna von Knorring

Pressekontakt Marknadskommunikationschef Atlas Copco Construction Technique Scandinavia +46 (0)8 743 86 92